Århus har sat som mål at blive CO2 neutral i 2030.
Århus har sat som mål at blive CO2 neutral i 2030. Ud over de aktiviteter, kommunen selv kan igangsætte - fx lokalplaner for nye lavenergibyggerier, letbane og energibesparelser internt i kommunen, opfordrer vi kommunens borgere og virksomheder til at udnytte alle handlemuligheder, de har for at reducere energiforbruget. Den samlede indsats på vej mod CO2 neutralitet i 2030 kalder vi CO2030.

Miljøhandlingsplaner, energiledelse, spildevandsplaner, grønne regnskaber og miljøvurdering af anlægsprojekter har i flere år været en realitet i Århus og er eksempler på, at indsatsen har været i gang længe. Dertil kommer, at Århus i forvejen er en af landets førende kommuner på fjernvarmeforsyning, hvilket bl.a. skyldes et effektivt system for affaldsforbrænding. Gode muligheder for at tage bus, tog eller snuppe cyklen har desuden betydet, at århusianerne i mange år har haft reelle alternativer til bilen.
Download folderen Århus CO2 neutral i 2030 - Klimaindsats i Energiby Århus
Download folder om CO2030
Læs mere i Århus Kommunes planer for miljø og klima.